Livsnyderens lyseblå morgen

Jeg vågnede i morges og havde et (for mig) sjældent anfald af alders-traume.

Måske fordi jeg bare havde lidt en møg-morgen, som resultat af en lidt for travl dag i går.

Ihvertfald så jeg på mig selv i spejlet på badeværelset med bare en smule selvhad, og tænkte (muligvis højt, det kan ikke afvises): "Hvordan blev du lige så gammel?!"

Og så slog det mig.

Jeg blev så gammel - 48 år, faktisk - imens jeg elskede, arbejdede, sov, spiste, grinede, sang, dovnede, cyklede, løb, slængede mig, dansede, fik børn…. levede.

Nåja, så.

Og alternativet er jo afgjort værre.