Så blev der da lige et ledigt job nede i Vatikanet.
Skulle man ikke lige lægge billet ind der? Jeg tænker faktisk, at jeg ville blive en utroligt god pave.
Hvad jeg mener med det??
Joh, for det første har jeg en utrolig god fantasi, så jeg vil tro at jeg sagtens kan modtage nogle beskeder ovenfra. Det kræver bare rigelige mængder god Amarone, og det må man da ha' adgang til der lige midt i Rom.
Så har jeg tit lagt mærke til at paven siger nogen utroligt anstødelige ting. Det kan jeg også godt. Jeg er bare nummeret sjovere end paven.
Jeg kunne da også godt tænke mig at være omgivet af pæne unge præster. Man kunne nok rydde lidt op i staben dernede. Og pænt bor man jo, i den tilhørende tjenestebolig.
Jeg tror også at jeg kunne gøre en masse godt - eftersom "synd" ikke lige er et begreb jeg bruger, kan jeg jo tilgive en masse ting, som den gamle (og lidt kedelige - let's face it) pave syntes var forfærdeligt syndigt. Hvis jeg var pave måtte man for eksempel godt både elske med sig selv og med andre, helt uden at være gift.
Tøjet ser lidt fjollet ud. Men mon ikke man kunne finde en god designer til at fikse det op? Eller bare afskaffe det der pjatte-outfit og indføre Desigualkjole til pavinden i stedet? Så kunne man også bruge en masse af den katolske kirkes penge på noget godt og opbyggeligt - til uddannelse, skoler og mad og prævention i fattige lande.
Jeg godtnok ikke katolik (eller troende, for den sags skyld), men pyt - herhjemme har vi også præster som ikke tror sådan helt bogstaveligt på gud. Der er også lige den detalje at jeg er gift og absolut ikke har i sinde at leve i cølibat. Men det er tiden jo ligesom også løbet fra, tænker jeg. Tror Bruno er en værdig pavinde-ægtemand.
Jeg garanterer, at jeg er billigere i drift, kønnere, sjovere, mere retfærdig og tilgivende og garanteret også bedre til at bruge kirkens penge på en god måde end ham den sure Ratzinger. Der ville komme lidt mere gang i Vatikanet, er jeg overbevist om!
Og jeg kunne da godt se mig selv bo i Rom.
Hvor mon jeg skal sende ansøgningen hen?
