torsdag, november 04, 2010

Livsnyderen lyttede!

Her for nylig så jeg, at Joan Ørting skulle komme til byen og holde foredrag. Spændende, tænkte jeg, og så glemte jeg alt om det igen.

Indtil en bekendt pludselig havde to billetter til salg på Facebook - dem skyndte jeg mig at købe.

Joan Ørting er jo en dame, som skiller vandene. Nogen synes hun er forfærdelig og alt for meget. Jeg synes hun er rimeligt cool. Hun sætter sin røv op i klaskehøjde, og tør være åben omkring sit eget sexliv - og jeg tror det er vigtigt, at modige mennesker som hende tør gå forrest og pille lidt af tabuemnerne ned fra hylderne.

Det gør, at vi andre også kommer til at tale om de ting - og den slags redder parforhold.

Erotik og sex er en del af livet. Og det er en vigtig del, synes jeg.
Når man er i et parforhold, er det erotikken, sexlivet, der er det sted, hvor vi er rigtig tæt, det er der, vi kan udtrykke vores kærlighed og samhørighed allerbedst. Det er der, vi cementerer og reparerer, og har man et godt, kærligt og givende sexliv, så har man overskud til at give den anden albuerum, og til at se igennem fingre med småting. Så kan man være rummelig og accepterende og kærlig.

Og den anden vej rundt - det er vist det, man kalder en god cirkel.

Men tilbage til Joan Ørtings foredrag. Ind i Bøgeskovhallen i aften kom en lille, rødhåret kvinde. Fra min plads på første række - lidt ude til siden - blev jeg væltet omkuld af et varmt og glad smil og en udstråling som en masseovn.

Og tjubang, så var foredraget i gang. Du får ikke noget referat her, men jeg kan fortælle, at selvom titlen var Sex og Sport, så var der mere sex end sport ... og helt ærligt, det var også okay. Med fagter, sjove lyde og masser af ord fortalte Joan om forskellen mellem mænds og kvinders seksualitet, farerne for dødvande i kærlighedslivet, og hvordan man holder gnisten. Der var små, kærlige los til begge køn - og konkrete tips til hvad man kan gøre for at gøre livet og samlivet endnu bedre.

Og så må jeg sige - at hvis jeg før syntes at Joan var "rimeligt cool", så synes jeg nu hun er dejlig! En smuk, smilende kvinde, som udstråler en enorm varme, begejstring og imødekommenhed. Jeg tror hende, når hun siger, at hun synes det er hyggeligt at komme rundt til foredrag, for det var tydeligt at mærke. Selvfølgelig lever hun af at sælge sig selv og sine bøger, men jeg er ikke i tvivl om at hun elsker sit job og sin mission - og det at gøre en forskel.

Jeg ved ikke hvordan hun gjorde det, men hun rakte ud og rørte ved mit hjerte.
Nu er jeg Joan-fan :-)


4 kommentarer:

Simon Amby sagde ...

Jeg har også godt kunne lide hende, lige indtil det kom frem, at en masse på hendes uddannelse havde følt sig presset til at gøre og medvirke i ting, som havde været over deres grænser.

Det er godt at åbne et par tabu-skabe engang imellem, som du også siger, men man skal passe på med ikke overskrive andres grænser.

Kom hun ind på dette til foredraget?

Lizelotte sagde ...

Simon, jeg har ikke fulgt debatten om hendes uddannelse. Men undrer mig over at voksne mennesker som vælger at uddanne sig til sexolog ikke er i stand til at sige fra hvis noget bliver for grænseoverskridende?

Og nej det kom hun ikke ind på - det ville da også være et sært emne at tage op, med mindre nogen spurgte til det.

Jeg synes oprigtigt taget din kommentar er lidt mavesur :-)

Simon Amby sagde ...

Det var bestemt ikke meningen :) Var nu mere bare interesseret i om hun reflekterede over dette, da jeg ikke havde hørt hendes side af dette. Og man skal jo netop have lov til at komme med sin side.

Lizelotte sagde ...

Simon, jeg gik ind og søgte lidt på det efter at have læst din kommentar, og fandt følgende reaktion fra Joan Ø:

http://www.bt.dk/kendte/joan-oerting-de-er-bange-miste-deres-levebroed

Og så tænker jeg lidt: skal man være sexolog, er man nødt til at kunne rumme andres sexualitet - og det kan nok godt være grænseoverskridende hvis nogen tænder på ekstreme ting eller har fantasier om at kvæle deres kone eller i den stil. Som sexolog er du nødt til at vide hvor dine grænser er, og de er nok nødt til at være rimeligt rummelige. Og du er ihvertfald nødt til at kunne sige fra, hvis tingene bevæger sig ud hvor du ikke kan være med mere.

Lapdance og berøring lyder faktisk ikke særligt vildt grænseoverskridende for mig. Det er de eksempler som er nævnt i de artikler jeg har læst.

Men jeg må da også sige, at jeg blev helt klar over at jeg aldrig ville deltage i den uddannelse, da jeg så at ham der Robert Lubarski var underviser på den ... og at det indebar sådan noget shaman-pladder og primalskrig - det var langt mere off-putting end lidt lapdance for mit vedkommende :D