søndag, maj 24, 2009

Hvor er reservedelslagret?

Engang imellem bøvler jeg med bevægeapparatet.

I går begyndte min nakke lige så stille at sætte sig fast. Jeg havde ikke gjort noget - ingen vilde aktiviteter, intet overdrevet pc-brug ... men pludselig låste nakken.

Av-av! Det gør ondt! Jeg tager den lidt forsigtigt, og har heldigvis kunnet nyde solen i haven på trods af øm og træls nakke og skulder. Et glas rødvin skal der til i aften - muskelafslappende! - og så ved jeg jo, at det går over af sig selv i løbet af i morgen eller tirsdag.

Det skal fandengaleme være væk til weekenden, hvor jeg skal have en rigtig kæresteweekend med min Bruno!

Ellers må jeg finde reservedelslagret og få en ny nakke. Basta.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

låste nakker er ikke sjovt...hos mig virker akupuntur og svømning (sidstnævnte gider jeg dog ikke så ofte :-) ...)

Lene sagde ...

Velkommen i klubben ;-)

Marianne sagde ...

Det er væk inden weekenden - det har jeg bestemt :-)

Uden Relevans sagde ...

Måske du skal til 100.000 km eftersyn :)

Lizelotte sagde ...

Det skal drikkes, arbejdes og elskes væk.

Og det ER væk inden weekenden.

Moffe, du er lidt flabet. Har højst gået 50.000.