lørdag, september 20, 2008

Farvel, farveorgie!

Engang i 80'erne er der nogen, der har syntes, at sådan en kældertrappeskakt skulle have noget knald på.

Så vi købte et hus med en kældertrappeskakt, hvor væggene var afskallet gule og røde, trappetrinene afskallet grønne og træværket afskallet blåt.

Jeg ved ikke om det nogensinde har været pænt - det tvivler jeg faktisk på - men det var det ihvertfald ikke, da vi overtog huset.

Bruno har været igang - han har repareret det løse gelænder, spartlet huller i væggene op og malet væggene hvide og grå. Og i dag har jeg malet gelænderet sort og balustrene (hedder de ikke det - de der pinde der går fra gulvet op i gelænderet) hvide, samt malet lister mv. sorte.

Nu mangler vi lidt mere hvidt og et lille projekt, der går på at pille de grøn-afskallede og rundslidte trappetrin af trappen, og lave, lakere og montere nye trappetrin.

Der skal et par tiltrængte lamper op - men allerede nu ser det bare meget, meget pænere ud. Så vi har været flittige.

Bruno har fået hængt en udelampe op over vores hoveddør - det er ved at være den årstid.

Hvor er det dejligt, når vi får streget punkter ud på voes liste!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er nemlig så skønt når man kan se mærkbar forskel!

(Selv er jeg kun nået til 'før'-billederne.. ak..!)

Lizelotte sagde ...

Anna, der er MASSER at gå i gang med, i sådan et hus fra 1926... som ikke er blevet voldsomt vedligeholdt.

Tina - omme i London sagde ...

Fedt - det er faktisk sjovt hvor laenge man kan leve med saadan noget og saa pludselig skal det bare vaere - og det er NU!

Lizelotte sagde ...

Man er lissom nødt til det, Tina ... hvis ikke man vil aflyse resten af sit liv og lave alting på en gang... :)