tirsdag, februar 12, 2008

Livsnyderens form

Livsnyderens form har gennem de sidste måneder været for opadgående.

Jeg har fået puttet motion ind som en bestanddel i min dagligdag - som noget, jeg prioriterer. Så gennem de sidste par måneder har jeg fået motioneret 3-4 gange om ugen. Løbeture, spinning og styrketræning vekslende - men hele tiden kontinuitet.

Nu kan jeg for alvor mærke bedringen i formkurven. Løbeturene bliver længere. Spinningsessionerne bliver med lidt mere gas på hele vejen igennem. Glæden ved at røre sig, glæden ved at løbe især, er kommet tilbage. Det er ikke mere pligten, og udsigten til, at det snart bliver sjovere, der driver mig.

Det er dejligt.

Kosten er der også et øje på. Herregud, vi kan godt spise ude, og drikke et glas rødvin - og en lakrids eller to kan der også ryge indenbords på et langt eftermiddagsmøde. Men vægten kryber lige så stille nedad. 3-500 g om ugen, uden jeg egentlig synes, at jeg er på kur. Og i søndags kunne jeg så hoppe i to par bukser, som ellers har ligget og grinet af mig i skabet.

Svuuup. Op om hofterne, op med lynlåsen. Aaaaahhh.

Det er en god bieffekt af en livsstil, der giver mig energi og glæde i dagligdagen.
Der er altså ikke det store hokus-pokus ved det, når først jeg kommer igang - det handler om forbrænding og indtag og forholdet mellem dem.

Og når jeg nu er sådan en livsnyder - der holder af rødvin og ost og kiks og andre gode sager, så skal motionen til, hvis ikke jeg skal blive så stor, at det ikke er sensuelle kurver mere...

Godt jeg er kommet igang igen. Der er flere bukser i det skab, som venter på at komme i brug!

10 kommentarer:

Majsen sagde ...

Fantastisk. Motion og sund levestil gør bare noget rigtig godt ved os mennesker. Også ved humøret.

Man kan være nok så hellig og frelst når man først er der. Kunsten er jo lige at komme dertil og ikke mindst blive - eller ihvertfald vedligeholde. Jeg tror på dig.

Anonym sagde ...

Tillykke med det faar jeg lyst til skrive. Det er vigtigt at give sig tid til at motionere og bevaege sig, man faar jo endnu mere energi af det, og saa sover man saa dejligt om natten.
Jeg tror du og jeg praktiserer den samme tilgang til at nyde. Der skal vaere plads til det, men der skal ydes foer, der kan nydes.

Lene sagde ...

godt gået Liselotte, jeg sidder her og prøver mentalt at sætte mig op til en indsats i stil med din. jeg vil nemlig gerne mærke den fornemmelse, som du så godt beskriver.

Lizelotte sagde ...

Majse, jeg blir aldrig frelst - jeg er dybt ydmyg for jeg ryger sikkert ud af rillen igen på et tidspunkt, og skal starte igen-igen. Men den tid den sorg - og jeg starter altid op igen!

Fisker, det lyder som om vi har samme tilgang til det. Og nydningen, den vil vi ikke undvære!

Lene, nu er du jo så heldigt stillet at du har motion indbygget i dit arbejde - så ad den vej har du et forspring :-)

simpelsyning sagde ...

Tillykke med den gode form - motion er fantastisk - godt for både humøret og figuren. Jeg vil følge dit eksempel, skal have gang i løbeskoeene igen efter en lille "puh-hvor-er-det-mørkt-og-gråt"-pause.

Anonym sagde ...

"pligten, og udsigten til, at det snart bliver sjovere, der driver mig"
Ak, lige der hænger Lupo. Med mange par grinene bukser på hylden. Tak for dit opmuntrende indlæg :)

Lizelotte sagde ...

Bodil, tak - jeg vil nu sige, at selvom formen er ved at v�re fornuftig, kan den sagtens blive meget bedre. Held og lykke til dig med at f� gang i l�beskoene igen!

Lupo - jeg har uhyggeligt mange grine-bukser i skabet - i st�rrelser helt ned til str. 36. Der er lige et stykke vej igen... h�ber du kunne finde inspiration til at f� gang i benene igen - det ER bare sjovere at motionere sig slank end at sulte sig.....

Mona sagde ...

Kære Lizelotte.
Tak for inspirationen - det er altsammen med til at jeg vel for f... til sidst kommer afsted. Men lige nu må jeg indrømme, at sofaen er alt for fristende når jeg kommer hjem.
Men ... en dag bliver jeg vel træt af at se at min mand bare bliver i bedre og bedre form!
Det vil jeg også ... og med forårets komme skal det nok hjælpe.
Heldigvis har jeg ikke nogen grinebukser - det er mest mit åndedræt der gør mig opmærksom på at noget er galt.

Tillykke med det!

puk2 sagde ...

Til lykke også fra mig! Godt gået, du igen er kommet tilbage på pinden mht ændringen af livsstil. Det hjælper gevaldigt - både på humøret og energien, når den næsten daglige motion er der, hvilket jeg kender fra mig selv. Jeg har - stort set - aldrig problemer med vægten, selv om jeg ofte spiser det, som falder mig ind, selv om jeg dog er bedre til sund kost end jeg har været.

Anonym sagde ...

Sejt, Lizelotte!
Bare det var mig!
For pokker, hvor er det svært at komme ud i mørket. Uanset hvor højt tøjet griner inde i skabet.
Også derfor er det godt at læse om andre, der viser, at man faktisk godt kan gøre det - det er "bare" indersiden af hovedet, der skal bearbejdes først.
Fortsat god vind i sejlene til dig!