mandag, december 10, 2007

Trafik-traume

Jeg bor i Snoghøj - lige midt imellem lillebæltsbroerne.

Dengang jeg flyttede herud, i 1991, var der en stribe marker mellem Snoghøj og motorvejen. Og så var der igen lidt grønt, inden Erritsø startede.

Der er sket meget siden dengang. Nu er Erritsø og Snoghøj vokset sammen, lige bortset fra motorvejen, der skiller byerne (eller - lad os bare kalde det boligområderne) ad.

Trafikken er blevet tættere. For nogle år siden blev der lavet lyskryds, der hvor motorvejsfrakørslerne kommer op. Det var godt. Jeg har op til flere gange været tæt på at blive torpederet af en Jyllandsfarende fynbo, når jeg kom på min trofaste jernged på vej til arbejde.

Lyskrydsene er dog ikke designet med henblik på andet end cykler. Er man fodgænger, er man fucked. Man kan bare ikke vinde.

Lysene - som har en pædagogisk lille-lampe til cyklister - er nemlig 100% indrettet på cyklister. Det er som om nogen inde i Teknisk Forvaltning simpelthen ikke har kunnet forestille sig tanken, at nogen kunne finde på at gå eller løbe på den rute. Helt utænkeligt, at nogen ville vælge apostlenes heste for at komme til Erritsø - på trods af at vi har
a) et stort boligkvarter (Snoghøj) på den ene side af motorvejen
b) en stor arbejdsplads (Bankdata) på den anden side af motorvejen.

Så der er ikke tænkt på, at man kunne tænkes at GÅ frem og tilbage mellem Snoghøj og Erritsø. Derfor vender cykel-lyskrydsene kun den ENE vej ... så hvis man går i den rigtige side af vejen, som fodgænger (altså MOD trafikken), så kan man ikke se, om lille-lampen er rød eller grøn.

Nu er der jo også hele 1½ km fra Snoghøj til Erritsø, så jeg kan godt se det er et tænkt eksempel - D'OH!

Så sent som i morges undrede jeg mig inderligt over det. Jeg var til fods på arbejde, fordi Andreas havde lånt min bil, og irriterede mig over denne dansen spidsrod mellem bilerne, fordi man ihvertfald ikke bliver hjulpet af trafik"planlægningen".

Heldigvis kom jeg endnu engang uskadt på arbejde. Det eneste, der tog skade, var vist min frisure. Og det var vist mest regnens skyld...

Men hvad er det for nogen fjolser der sidder og planlægger noget? Bor de mon inde på kommunen, og bliver aldrig sluppet ud i virkeligheden? De tester ihvertfald ikke tingene, inden de sætter dem igang.....

5 kommentarer:

Susan sagde ...

Vi har tit snakket om at dem der planlaegger lyskryds m.v. rundt omkring i landet, ikek kan bo i samme omraade og den eneste maade de kommer rundt paa er i bil, og hvis de endelig proever at taenke lidt smart saa virker det som en halv loesning.

I Lyngby er der en underjordisk parkeringskaelder til Lyngby Storcenter og der er en meget smart indkoersel til denne, en helt speciel vejbane som gaar derned, men kun hvis man kommer fra den ene side, hvis man kommer fra den anden side skal man lave uvendigerne, eller koere en laengere vej rundt for at komme derned :-)

Jeg synes det er flot at I har faaet cykel lyskryds, saa lidt har de dog taenkt udover deres egen naesetip, men man burde kunne forvente mere af trafikplanlaeggere ... eller er det for meget at forlange!!

Anonym sagde ...

Det kvarter jeg bor er, er mørklagt, som under krigens tid. Ingen gadelys på de store veje og det har kommunen besluttet at der ikke skal være (fortæller de når vi spørger), fordi de vil "tvinge folk til at benytte stierne".

Ædel tanke - hvis man ellers skulle den vej stierne går.

Sådan sidder man tit og undres ...

Så længe der ikke er "lig på bordet" bliver der nok ikke lavet om på noget..?

Susan sagde ...

Her hvor vi bor er der meget lidt gadelys, saa naar man skal gaa ude efter det er blevet moerkt saa har man en lommelygte med :-)
Men det er jo ogsaa anderledes naar det er saadan de fleste steder fremfor naar det er en undtagelse at der ikke er gadelys.

Jeg ville synes det er meget underligt at komme til et ret beboet omraade i Danmark og der ikke var gadelys.

Mona sagde ...

Og jeg fortsætter beretningerne ... her i Valby har vi et meget befærdet vejkryds, som morgen og aften har en lille grøn "drej-til-venstre-pil". Flot - den tillader bare kun to (!!) biler at komme over, før der bliver rødt. Ergo holder bilerne ude i krydset, fordi de sgu VIL med over ... og gæt så hvordan det er at være fodgænger!

I sidste uge var min søn ved at blive kørt ned dér ... fordi én kørte over for MEGET rødt!

Men du har ret - trafikplanlæggerne kan umuligt selv være daglige trafikanter i de samme områder som de sidder og "tegner".

Lizelotte sagde ...

hehehe ... kan høre det ikke kun er i Fredericiade nosser i det!

Jeg har faktisk været meget, meget tæt på at blive påkørt når jeg cyklede over motorvejsbroen om morgenen - op til flere gange. Så lyskrydsene er en forbedring - men ikke god nok...