søndag, april 22, 2007

Flittig på en solskinssøndag...

Dagen i dag startede - tidligt.

Jeg havde en tilkaldevagt pga. noget, der skulle igangsættes, og kl. 6.40 ringede telefonen - der kunne testes nu. Allerede 8.40 var alt afsluttet arbejdsmæssigt, og så brugte jeg lidt tid til at sætte et par konfirmationssange op med billeder osv.

Kl. 9.30 gik det op for mig, at det da vist var i dag, at Bodil skulle øve drama kl. 10 inde i byen, så der fik vi lige lidt fart på. Men hun blev afleveret til tiden, og på hjemvejen købte jeg lige ind.

Hjemme igen stegte jeg frikadeller til frokost, satte et rugbrød i gang, ordnede vasketøj og gik i gang med at gøre rent. Jeg knoklede bare derudaf, indtil for en times tid siden, hvor jeg kunne tage et velfortjent bad og ½ time i solen med en bog...

Nu skinner huset, Andreas og Kristina er lige kommet fra Børkop for at være her indtil han skal med toget, og lige om lidt er der cykelløb på Eurosport - Amstel Gold Race.

Livet er godt.

Ingen kommentarer: