mandag, oktober 02, 2006

Barske baktusser

Så må de godt finde en anden en at kaste sig over!
I dag er jeg blevet tiltagende hæsere og hæsere, og tung i hovedet oven i. Halsen er øm, så i aften står den på afslapning og the med rom i stedet for som planlagt en heftig spinningtur i eftermiddag.

Jeg skal restituere, skal jeg - i morgen skal jeg nemlig til et projektmøde, som pga. - ja, sygdom! - har været lidt svært at få til at falde på plads. Og resultatet skulle gerne være, at jeg kan få sendt information ud om de systemændringer, som projektet planlægger, i løbet af denne uge.

Administratorerne i de banker, som bruger vores systemer, skal nemlig registrere en del ting i de nye funktioner, når vi sætter dem i gang - inden udgangen af året. Resultatet kommer til at ligge hjemme hos jer alle sammen (ihvertfald dem af jer, der er kunde i en af "mine" banker) i form af den årlige gebyradvisering, som var lige ved at blive vedtaget ved lov, men som er endt som nogen retningslinier udsendt fra finansrådet.

Så der er altså en vis tidsfaktor i dette her projekt. Og vi vil gerne melde ud i god tid - nogen af vores banker er nemlig meget små, og det betyder, at deres administratorer har MEGET travlt.

Jeg skal altså være rask i morgen. Så skrub af, bakterier - nu dræber jeg jer med sød the med stroh-rom i...

3 kommentarer:

Lene sagde ...

te med rom er også midlet herhjemme til at jage bakterier på flugt. God bedring

Lizelotte sagde ...

Lene og Liselotte - det virkede faktisk :o)

Jeg føler mig rimeligt energisk og fri for øm hals i dag...

Lene sagde ...

Godt at høre, håber mødet gik godt. Nu tar jeg på arbejde.