tirsdag, maj 30, 2006

En glad vinder...

Lene er tilsyneladende Basso-fan.

Hun har ihvertfald presset mig HÅRDT for at jeg skulle lave en post om - hvem der vandt Giro d'Italia.

Og jo - vores allesammens næsten-danske yndlingsitaliener viste utrolig overlegenhed på de sidste bjergetaper og knuste enhver modstand. Touren bliver sværere, men Ivan, du har det i dig, dreng!

Her ses han med pokalen. Til venstre ses den ynkelige Simoni, som efter at være blevet slået på den sidste stigning på den endelige bjergetape slyngede om sig med påstande om usportslighed, doping, snyd og bestikkelse. Kom igen, Simoni. Tab som en mand.

1basso vandt

Nu blomstrer den

Min tidligste clematis er sprunget ud - her en af regnvejrsdagene.

Jeg listede ud i eftermiddag mellem 2 byger og forevigede den - for at dele de lyserøde, sarte blomster med jer.

1blomst

Da Vinci

Var i biffen til Da Vinci Mysteriet i går.

Tjah. Hvad skal jeg sige.

Bedre end anmeldelserne, dårligere end bogen.
For lang.
Havde en intens krise med mine øjenlåg ca ½ time inde i filmen - det sker godtnok ikke tit i biffen.

Bagefter var vi enige om, at den da nok ku' være lige så god at se hjemme i sofaen på dvd eller når den engang kommer på TV.

Måske er jeg også præget af, at mit forhold til bogen er sådan, at jeg IKKE syntes det var en verdensomstyrtende bog. Til gengæld syntes jeg det var en rigtig spændende thriller.

Måske skal man være religiøs for at hidse sig op over den for alvor? Eller rigtig vild med Tom Hanks :o)

lørdag, maj 27, 2006

Besøg hos storesøs...

Jeg har en storesøster, som jeg har meget fornøjelse af.
Vi ses jævnligt, og hygger os altid meget.

I går besøgte vi hende i Storvorde ved Aalborg, hvor hun bor. Egentlig ville vi have hørt, om de var i sommerhus, for så ville vi have kørt forbi og testet Camplet'en. Men vi blev enige om, at den nok også kunne slåes op i Storvorde.

Så var det, at jeg så de varslede nattemperaturer: 2-7 grader. Og så blev det lavet om til et endagsbesøg.

Men hyggeligt var det. Vi gik tur - og besøgte bl.a. Kildebæk i Sejlflod, hvor jeg tog dette dejlige billede af min dejlige søster.

1conny i Kildebæk

Blomst på afveje!

Den anden aften, hvor vi gik en lang tur over den gamle lillebæltsbro, så jeg pludselig op, og fik øje på en rapsblomst, som havde valgt sig en bolig med udsigt:

1blomst på bro

Pudsigt sted at vokse - når man burde stå sammen med alle de andre rapsplanter, på en stor gul mark.

torsdag, maj 25, 2006

Lidt husmor er man vel!

For pokker da.
Jeg har syet et gardin i dag.

Eller faktisk to - for det skal der jo til, i et vindue.

OG de ligner faktisk gardiner.
Firkantede, rynkede for oven, når helt ned til gulvet. Er stort set lige lange.

Er jeg så voksen nu??

HER FÅR I BILLEDERNE:

1gardin dør

1gardin køkken

onsdag, maj 24, 2006

Venner

Min mand har en rigtig ven. Sådan en man kan snakke med om alt. De ordner verdenssituationen og leger drengerøve på deres mountainbikes ude i skoven.

Det er ikke sådan at kimse ad, især ikke når man er en midtjyde med beherskede armbevægelser. Som ikke sådan krænger sin sjæl ud til hvem som helst.

Hans ven hedder Carsten, og Bruno er så sød at dele ham med mig. Det er jeg glad for, for han er en rigtig go' fyr.

Hele denne smøre fordi jeg tog dette billede af de to i en sjælden alvorligt positur - den dag, vi var til Annas fødselsdag og spille rundbold og grillede sammen med Carstens kæreste og hans familie.

1venner

Snøft...

...jeg troede I allesammen havde forladt mig!

Men så var det bare min roden i opsætningerne, der gjorde at jeg skulle publicere alle kommentarer .... sikke noget bøvl, det har jeg fjernet igen! ;o)

hehe....

tirsdag, maj 23, 2006

Snart

Min clematis blomstrer snart.

Jeg fik den for et par år siden til min fødselsdag, af min svigermor.
Jeg plantede den mellem stauderne i beddet på terrassen, så den har "kolde fødder" - det kan clematis nemlig godt lide.

Dengang en lille pind - nu er den ved at erobre den del af hegnet, som min kæmpestore efeu ikke allerede har spist.

1clematis

Hvad er det??

Normalt er han ellers en flot fyr.

Men det her billede fandt jeg i mit kamera, efter at Andreas havde været alene med det et par minutter. Der var en hel fotoserie af den her karakter ;-)

1underlig and

Not fit to operate heavy machinery...

...burde der stå i panden på mig i dag.

Faldt lidt sent i søvn pga. overaktiv hjerne (jo - det sker også for blondiner ;-) og kl. 3 stod Bodil der - hun havde kanon ondt i det ene øre. Hun har gået med snot, ondt i halsen og småfeber hele weekenden - nu skal vi da vist ha' kikket på det øre, for det går da ikke.

Men heldigt, at det tungeste maskineri jeg betjener, er Lotus Notes ... ellers havde jeg da vist været nødt til at tage en fridag i dag... ;-)

søndag, maj 21, 2006

Melodunte...

Som barn elskede jeg Melodi Grand Prix!

Jeg kender nogen få, som stadig som voksne holder ved, og elsker kjolerne, glitteren, atmosfæren, hele det kitchede kompleks.

Men det er lige så lidt comme il fait at være grand prix-fan, som det er ikke at hade festsange ;-)

Egentlig ville det være den ultimative provokation at erklære sig som grand prix-fan - et oprør mod dem, der har facitlisten for, hvad der er godt og hvad der er dårligt. Jeg ville faktisk gerne... men jeg kan bare ikke holde musikken ud.

Som et kompromis gør jeg gerne det (hvis jeg husker det), at jeg ser opsummeringen af sangene - der hvor de viser 30 sek. af hver sang, samt afstemningen. Jeg føler mig sentimentalt hensat til min barndom, når de siger: "La suede - douce points". Og det er jo altid lidt rart.

Igår var næsten som det plejer. Opsummeringen af sangene viste en hel række popsange, næsten ens, flertallet sunget af en blond (og i visse tilfælde en mørkhåret) sild uden særlig meget tøj på, med nogen dansere, som i særligt opfindsomme tilfælde dansede en dans, som med lidt god vilje kunne lede tanken hen på noget kulturbestemt lige fra den nation. Ellers var det kilometerpop - som den danske sang, kun anstødeligt, fordi det var så intetsigende.

Så var der lige monstrene fra Finland. Nej - det var nok ikke den bedste heavysang, jeg har hørt, men bare det, at der var rigtige, tunge guitarer og ikke sporet af en smuk sangerinde, var nok til, at de kunne ha' fået min stemme, hvis jeg havde gidet hente min telefon.

Jeg kan godt forstå, at Finland vandt - for det var den eneste sang, man ku' huske bagefter.
Tankevækkende. Og spændende, hvad betydning, det får næste år.

Måske skulle vi sende Lis og Per afsted, så de kan stikke ud mellem alle de brølende rockere, vi får se i 2007.

lørdag, maj 20, 2006

En fuldfed lørdag

Sikke en masse vi har fået puttet ind i vores lørdag.

Eller i vores weekend indtil videre...

Fik hentet Camplet'en i dens opstaldning i går, så vi kan komme afsted i Kr. Himmelfartsferien - hvis det altså bliver bare LIDT bedre vejr.

I dag henlagde vi de nødvendige fødevareindkøb til Odense, så vi ku' komme en tur i Roadbikeshop - vi manglede lidt nødvendigheder, og man kan jo altid ose lidt... det er en rodet, men velassorteret cykelbutik ... der er altid noget at se på.

roadbike

Efter endt indkøbstur kaldte de huslige pligter - det er utroligt, hvor meget snavs og vasketøj der kan hobe sig op! Men nu dufter store dele af huset dejligt af ajax, og vi ku' med god samvittighed sætte os med kaffe og endnu en fin bjergetape.

giro og kaffe

Vejret tyder på, at vi i morgen skal til at flytte ud af vores gæsteværelse, som Bodil skal overtage. Hun har trommet utålmodigt med fingrene i månedsvis snart! Det er med at klare de indendørs ting, inden vejret går hen og bliver sådan her igen:

godt vejr igen

Hvis det gør, kan nullermændene nemlig godt få lov til at ligge! :o)

fredag, maj 19, 2006

Fredag - hårdt tiltrængt!

Så er det fredag og næsten fyraften.

Det vil sige - endnu engang måtte jeg smide hvad jeg havde i hænderne og forlade mit arbejde pga. en krise med Bodil :o(

Hun har det ikke særligt godt. Og i dag havde hun meget pludselig brug for mig.

Krisen er afværget for denne gang. Vi fandt en løsning - det var rigtig hårdt og tog 1½ times med intensiv samtale. Nu er jeg træt. Frokosten - som jeg havde trukket i automaten på arbejde - står i køleskabet, og jeg er egentlig hundesulten, men orker ikke at spise noget lige nu. Maven er urolig, og jeg håber hun har det godt - hun er nu hos sin far.

Godt jeg havde min mand på telefonen, til at rådgive inden og til at lytte og spørge efter. Gode mænd gror ikke på træerne - jeg har været fantastisk heldig med ham, jeg har.

Nu vil jeg ta' joggingbukser på, og knalde ud foran fjerneren og se 3. afsnit af "Stolthed og Fordom". Hvis ikke det kan stresse af, ved jeg ikke, hvad der kan...

torsdag, maj 18, 2006

Endnu en herlig dag i Italien...

I dag var det ENKELTSTARTSDAG...

En vigtig styrkeprøve mellem favoritterne - og godt gik det jo.
Ivan Basso kørte sig ind på en flot andenplads efter Jan Ullrich, som tydeligvis er på vej i Tour-form. En anden af mine favoritter - Jens Voigt - lavede en flot 5. plads (så vidt jeg husker - eller også var det 6.).

Jens Voigt er en herlig cykelrytter. Eksplosiv, angrebslysten, stærk og fuld af godt humør og fine kommentarer. En rigtig sej banan, som Ullrich et produkt af østtysk cykelsportsdisciplin. Og tydeligvis en holdspiller - og en vigtig en.

Cykelløb er aldrig kedeligt, når Voigt er i angrebshumør - og det er han som regel, når han får lov :o)
Her er han i spidsen for feltet - og det er jo der, han hører til, hvis han da ikke er i udbrud!

voigt i feltet

Og så har jeg jo glædet mig til Basso i pink - og det er han stadig. Her er han - godtnok kan man kun ane den lyserøde, men billedet er jo ret pænt alligevel - ikke piger...

pink basso

Billederne er tyvstjålet fra www.team-csc.dk - håber Bjarne Riis tilgiver mig... ;-)

Svar fra Femina

Jeg har fået svar på mit læserbrev til Femina. Som du kan læse i en tidligere blogpost, blev jeg stødt på min kærlighed til fakta, da jeg læste deres Tema om at overvinde chok (kan findes i arkivet for maj måned).

Svaret er faktisk ret fornuftigt, selvom jeg ikke er enige i deres måde at "gennemgå metoder på en ikke værdiladet måde". De får et lille hak opad for at have taget kritikken ind og tygget på den... her er svaret:

Kære Liselotte,

Tak for dit brev og tak for din reaktion. Jeg har stor respekt for din skepsis og vagtsomhed overfor denne type stof. Og jeg kender den fra mig selv.
Derfor ærgrer det mig selvfølgelig også, at du ikke synes, vi er lykkedes helt godt med at balancere stoffet igennem i dette tilfælde. Vi ved jo, at det alternative og spirituelle optager mange mennesker, og derfor diskuterer og vender og drejer vi også altid emner af den karakter seriøst, når de dukker op på redaktionen. Men meget ofte lader vi jo forslaget falde, fordi vi samtidig føler et behov for at kunne se nøgternt på tingene.
I det konkrete tilfælde med behandlingen af chok vurderede vi, at vi i kombinationen af cases og de mindre værdiladede gennemgange af principperne bag de enkelte behandlingsmetoder kunne give et seriøst og forhåbentlig tankevækkende indblik i metoder, der i hvert fald for de to case-personerns vedkommende har betydet noget meget konkret i deres kamp for atter at få greb om tilværelsen efter store chok.
Sådan har du desværre ikke oplevet det, og det er tankevækkende for os. Derfor skal du endnu engang have tak fordi du tog dig tid til at forklare os om din holdning.

Mange hilsner ....

Lad Mig Blive Din

Lad mig gå
gennem dit regnvejr
ud i dit liv
lad mig være der, når du mister og bliver bange

Lad mig stå
under din himmel
til evig tid
lad mig synge dine ængstelige sange

I livets store afskedsscene
er du fri og helt alene
indtil da:
Lad mig blive din

Lad mig dø
af for meget
kærlighed
lad mig gå fra hus og hjem og fra forstanden

Men lad mig ikke
komme i tvivl, babe
bare et sekund
vi kunne blive væk fra livet og hinanden

I dagens sidste skumringstime
er du fri og helt alene
indtil da:
Lad mig blive din

Ja ... det er jo sådan livet og kærligheden er - ifølge TV-2.
Hvor de dog rammer plet.

tirsdag, maj 16, 2006

...mit kongerige for en karaoke!

Er på jagt efter karaokemaskine til min fødselsdagsfest, som løber af stabelen 10/6.

Ja okay - er måske LIDT sent ude, men der er tilsyneladende stadig ledige sager.
Har på nettet fundet den perfekte maskine med den perfekte playliste: den indeholder nemlig Poul Krebs' "Johnny han var lige ved at blive sindssyg" - og netop den sang er Brunos og søster Connys helt store hit.

En mindeværdig nat spillede de den så mange gange, at de kunne teksten til sidst. Godt lød det ikke, og omkring kl. 2 brokkede ungerne sig ... de syntes, at de larmede.

Jeg har virkelig en vision af Conny og Bruno for fuld udblæsning med "Johnny" - lover at bringe billeddokumentation, hvis det sker :o)

mandag, maj 15, 2006

Øv. Øv. Øv.

Der er gået koks i min planlægning.

Jeg har totalt overset, at den 27. maj, hvor jeg har meldt mig til Lady Tour, også er Kr. Himmelfartsferien, hvor jeg har lovet mine unger, at vi skulle ud at teste den Camplet, vi købte i sensommeren sidste år...

Gæt, hvad der ryger. Nej, det bliver ikke campingturen med børnene.

På den formildende side kan jeg sige, at jeg nu heller ikke har fået kørt det, jeg havde planlagt - Bodil har taget meget tid og mange kræfter, og de ressourcer, jeg har brugt på det, kan jeg umuligt fortryde. Desuden bliver min cykel altså trælsere og trælsere - seneste træningstur blev skåret kort, fordi gearene drillede helt vildt. Har sat Bruno igang med at se på de gear for 120. gang ... problemet er forskifteren, som i bedste fald kun virker, når jeg er i et helt bestemt gear bagpå, og som på dårlige dage nægter at skifte op på den store klinge. Totalt nægter.

Hmf. Er træt af det. Rigtig træt.

lørdag, maj 13, 2006

Giroen starter for alvor nu!

I morgen starter Giro d'Italia for alvor!

Enhver der kender mig godt, ved at jeg er en passioneret cykelsportsfan!
Jeg elsker cykelsporten, fordi den er en fascinerende kombination af strategi og taktik, psykologiske spil og den enkelte rytters vilje og råstyrke.

Som dansker må man jo uundgåeligt være CSC-fan. Jeg er begejstret for de resultater, Bjarne Riis har nået - han har indført moderne ledelse til cykelsporten, og haft enorm succes med at udvikle rytterne som hele personer - ikke bare sportsligt, men personligt. Han har haft øje for, at det at være en vinder ikke blot handler om at være god til at køre på cykel - men også at være mentalt stærk og sikker, og betydningen af holdet, man har med sig.

Da jeg hørte, at Riis havde købt Ivan Basso, var jeg begejstret! En ung, lovende rytter, som allerede da havde vist sit potentiale - bl.a. da han kørte Touren for Fassa Bortolo. Og som de andre ryttere, Riis har fået ind, har Basso foldet sig ud som en blomst, og er blevet et ægte cykelidol/ikon : stærk, talentfuld, smuk, beskeden og sulten efter sejre! Sådan her elsker jeg at se ham:

basso3

OG sådan håber jeg at se ham - gerne iført lyserød jersey - de næste par uger i Giroen.

GO BASSO - de danske cykelfans elsker dig!

Forkælet tøs...

Når man kommer hjem til mor, bliver man forkælet.

Det er ikke ret mange gange på et år, at jeg bare kan vælte ud af sengen og gå til et veldækket morgenbord, hvor kaffen er lavet og alt sat frem. Det holdt faktisk hårdt, at jeg kunne få lov til at hjælpe med at tage af bordet efter morgenmaden... :o)

Men her hjemme ved min mor vil jeg jo altid være "bette Lotte" selvom jeg nu er 40 år og 15 cm højere end min mor ... og det er der jo også noget hyggeligt i.

Vi havde en hyggelig aften i går, og min søster Conny dukkede også op med Carsten og bette Stine (til Bodils udelte fryd). I nat har Bodil sovet hos Stine, og jeg bliver sikkert ikke populær, når jeg om et par timer kommer og henter hende, når vi skal køre hjem...

Lige nu leger Kristian med mormors elevationsseng og nyder, at han er enebarn ;-)

OG i aften kommer Bruno hjem fra Stockholm - det bliver rart!

fredag, maj 12, 2006

Bilen er pakket og kursen er sat..

...og lige om lidt kører jeg med Bodil og Kristian til Nordjylland.

Vi skal besøge min mor i Storvorde - og vi glæder os! Bodil til at se kusine Stine, som hun skal sove ved, og Kristian til at dele dobbeltdyne med mor på gæsteværelset ;-) han er et hyggedyr!

Bruno er i Stockholm på job, Andreas hænger ud med gutterne - men vi kan selv...

Vi glæder os til at se mormor - og nu er vi kørt...

Venskabsdilemma

Jeg har en bekendt, som engang var min bedste veninde.

Vi har kendt hinanden i 10 år. Dengang var hun single, og jeg var gift med mine yngste børns far. Hun havde ikke så meget familie - så jeg delte min med hende. Hun passede mine unger, når jeg manglede barnepige, og vi pigehyggede sammen. Når hun havde kærlighedskvaler, delte hun dem med mig - jeg leverede opbakning og råd (sikkert af tvivlsom karakter), og rasede, når jeg syntes hun blev dårligt behandlet.

Vi var tæt! Jokede med, at jeg var hendes adoptivstoresøster. Hun havde titel af "moster" i familien.

Jeg var vild med hendes råstyrke, hendes ærlighed og hendes humor. Syntes, hun var klog, og rigtig god at snakke med.

Kærlighedslivet faldt hen ad vejen på plads, og hun fik lige den kæreste (og senere mand), som hun havde drømt om. Han blev naturligt en del af venskabet.

En dag blev jeg skilt, og var meget nervøs for hendes reaktion. Vi havde i et eller andet omfang været hendes base og hendes "forbilledfamilie", og jeg var nervøs for, hvordan hun ville tage det, at jeg nu valgte at gå fra min daværende mand.
Hun tog det fantastisk, og var en stor opbakning - og indlemmede fra dag 1 min nye kæreste i sin kreds.

På et eller andet punkt derefter er det gået skævt. Jeg kan ikke helt forklare, hvordan det skete. Jeg ved bare, at det blev vanskeligere at tale sammen. Da jeg besluttede at gøre noget ved min mangeårige overvægt, kunne hun slet ikke rumme at dele min succes med mig.
Det virkede nærmest, som om hun mente, jeg svigtede hende, ved at tabe mig. Hun blev sur når jeg talte om vægttab og syntes nærmest jeg var idiot, når jeg talte om motion.

Jeg syntes, det var svært at være veninder, når jeg ikke kunne dele noget, som fyldte så meget i mit liv, med hende. Når hun ikke kunne glæde sig på mine vegne.

Vores samvær gled langsomt ud, og der gik nogen år, hvor vi ikke talte sammen.

For et års tid siden kom vi til at tale sammen, og jeg fortalte hende, at jeg savnede hendes venskab. Hun havde det på samme måde, så derfor aftalte vi at mødes igen, med vores familier. Det gik fint nok, men det er aldrig blevet det samme.

Jeg opfatter det sådan, at hvis jeg siger sort, siger hun hvid. Og tromler HVID ind over mig.
Hvis jeg har en mening om noget, er jeg ikke kvalificeret til at have den, fordi jeg ikke har de forudsætninger hun har. Hvis jeg gør ét, og hun noget andet, er der ikke plads til det i hendes verdensbillede.

Jeg føler venskabstråden slides tynd og strækkes igen. Jeg føler ulysten til at ses. Men jeg føler også sorg, fordi jeg ved, hvem hun er - og inden i er hun stadig den der rå, seje og sjove tøs, som jeg holder fantastisk meget af. Jeg har ikke lyst til at slippe, men måske bliver jeg nødt til det. Jeg synes, det er vanskeligt at konfrontere hende med, hvordan jeg har det.

Måske er nogen venskaber bare for svære - kræver for meget arbejde.
Måske håber jeg, at min ven læser denne post (selvom jeg ikke tror, hun overhovedet kender min blog - nettet interesserer hende kun meget lidt) og giver vores venskab en chance til. Måske håber jeg, at hun fortæller mig, hvorfor hun er vred på mig.

Måske sletter jeg denne post igen. Den er meget personlig og på grænsen til det private - men I er så mange kloge kvinder derude, at jeg håber på det magiske, kloge råd...

torsdag, maj 11, 2006

Besøg af grandkusinen...

Mange af jer har læst min post om min mormors toiletbord.

Hvis I lige tjekker kommentarerne igen, vil I se, at jeg har fået besøg herinde, af min grandkusine Lene.

Hun faldt over min blog, og undrede sig over, at mit toiletbord i så høj grad ligner hendes.
Men forklaringen er, at hendes morfar (Christian) og min morfar (Edvin) var brødre - vi har altså samme oldefar.

Christian overtog snedkeriet efter sin far, og har lavet Lenes toiletbord til sin hustru.

Jeg så faktisk Lenes post, mens jeg talte i telefon med min mor (jeg kan nemlig multitaske!).
Min mor sagde straks - det må være Doris og Gunnars Lene - og det var det. Vores mødre er altså kusiner.

Min mor fortalte også, at Lene har en søster, som hedder Bodil. Søsteren er opkaldt (tror jeg) efter Doris' søster, som hed Bodil, og som døde ganske ung (af leukæmi, tror jeg). Det er en historie, som jeg kender ganske godt - og måske har det også spillet ind, da min datter fik navnet Bodil.

Jeg husker ihvertfald tydeligt min mors fortællinger om Bodil, som var ung, køn og tapper, og som ihærdigt holdt fast i sin skole på trods af sygdommens hærgen.

Sjovt at møde et familiemedlem i blogland - endda en, som jeg knap tror, jeg har mødt. Jeg håber, at Lene vil kikke forbi min blog - og komme forbi og se mit toiletbord, hvis hun en dag er i nærheden af Fredericia.

Hjælp hvor du kan

Dansk Røde Kors samler 1. oktober ind.

Landsindsamlingen er det økonomiske fundament for, at Dansk Røde Kors kan hjælpe, når katastrofer indtræffer i verden. Der er altid brug for indsamlere, og hvis disse melder sig i god tid, kan Dansk Røde Kors spare penge ved ikke at skulle annoncere efter indsamlere - penge, som kunne have været brugt til at hjælpe mennesker i nød.

En frisk søndagsgåtur. Få hilst på dine naboer. Meld dig allerede nu som indsamler - tryk lige her.

Min morgen-oase

Min østvendte terrasse er det bedste morgen-sted i haven. Kun åben mod nord - afskærmet mod øst af hækken, mod vest af huset, og mod syd af en skydedør, der kan lukkes, har vi en lang morgenkaffe-sæson i de røde stole under hængepetunierne....

1morgenoasen

Mine onsdagsveninder

Efter en lidt turbulent tid herhjemme, hvor jeg to onsdage i træk har måttet svigte min yndlingslast, X-tetten, hoppede jeg igår glad på cyklen og trillede til Middelfart.

Vejret var dejligt, og vi sad udenfor og snakkede lidt, inden vi gik ind og sang igennem.
Pt. øver vi "Hvem vil ikke gerne være kat" i det arrangement, man kan høre på cd'en Tangokat - den bli'r fed! Her sidder X-tøserne og slikker sol inden aftenens strabadser:

1x-tøser

Majbrit, Michala, Line og Karina...

1x-tøser 2

Susan, yours truly og vokalgruppens leder - Lone-bone...

Vi er ikke alene kjønne at se på - vi ka' sq osse synge ;-)

Ninnas fødselsdag

Her er lidt highlights fra i søndags. Det var en dejlig dag.
Vejret var så smukt, og hvem skulle tro, at hende her blev 70???

1fødselaren

Som man kan se, er der noget fest i den tøs...
Jeg havde skrevet en sang på melodien "Lille sommerfugl" - og Bruno holdt tale.
Den var kort, men til gengæld følelsesladet :-) Her er fotodokumentationen for, at han rent faktisk holdt tale - endda med tegn på, så Christina ku' være med også:

1Bruno taler

...han ser så KLOG ud med de briller!
Bagefter synes han, at han ville "skyde" fruen - hun er så her ;-)

1Lotte

Vejret var som sagt godt, og vi fik alle gæsterne ud til et gruppefoto, taget af den hjælpsomme nabo og (i dagens anledning) køkkenhjælp, Marianne.

1gæsterne

Her kan du evt. lege "Find bloggeren"...
Når nu alle var ude, og kameraet fremme, skulle vi da også ha' et billede af vores børneflok...

1børneflokken

Fra venstre er det Christina, Lasse, Bodil, og Andreas bagvedKristian.
DET VAR EN GOD FEST - det var dejligt at være samlet, og have alle ungerne med også.

Travle dage...

Jajaja ... jeg ved det ... jeg har været en kedelig blogger.

Men vejret er for godt og tiden for knap.

Jeg lover dog bod og bedring - i aften, når det bliver køligere udenfor, skal jeg nok skrive... promise...

mandag, maj 08, 2006

Vi cykler på arbejde

Connys opfordring kommer her et indlæg om Vi Cykler På Arbejde.

min arbejdsplads er der stolte traditioner for at deltage - og jeg plejer da at være med.
Med 2½ km på arbejde er det jo ingen sag - men vi har da også deltagere, som har 20 km og mere.

Bankdata er vi altså omkring 100 meldt til i år. Sidste år blev Bankdata "Årets Cyklistvenlige arbejdsplads" - vist lige så meget fordi vi har været talstærkt repræsenteret i mange år, som fordi vi har cykelkælder, brusebade mv. til rådighed.
Den vigtigste faktor er nok, at vi har en ildsjælekollega, som år efter år koordinerer tilmeldingen for os.

Han sørger også for, at en lokal sportsbutik donerer præmier, som udloddes blandt de tilmeldte osv. Der er ingen tvivl om, at denne mand driver kampagnen hos os.

Vi er ca. 400 ansatte, så 100 deltagende må siges at være pænt, i betragtning af, at mange bor fhv. langt fra arbejdspladsen.

søndag, maj 07, 2006

"...hurra, hurra, hurraaaa..."

I dag er det min svigermor Ninnas fødselsdag. Hun bliver 70 og lige om lidt bevæger hele den sammenbragte og festklædte familie sig til Ejstrupholm for at fejre hende - med sang, blomster, gave og en STOR skål pastasalat... vi glæder os :-)

lørdag, maj 06, 2006

Behersket optimisme

For en uges tid siden gik det op for mig, at Lady Tour er ... snart!

Da jeg meldte mig til, var det stadig koldt, og cykling foregik på mtb, med hjelmhue, tykke bukser, skoovertræk og en masse undertøj. Der var RIGELIG tid til at forberede sig.

Men her for en uge siden stod jeg så - og status var, at jeg havde kørt 3 ture på landevej (tror jeg nok) - ingen af dem over 45 km. Og løbet dér - det er altså lige 102 km.

Denne uge har jeg været LIDT god - jeg har cyklet 50 km i onsdags, og i eftermiddag snuppede jeg 65. Og jeg kunne fint ha' cyklet 10 - måske 20 km - mere uden at omkomme totalt.

Så jeg er behersket optimistisk. Jeg skal nok komme rundt uden fejebladets hjælp, men nogen rekorder kommer jeg helt sikkert ikke til at slå... :o)

fredag, maj 05, 2006

Pensionsalderen hæves

Ja - ihvertfald pensionsalderen på min bedagede Bianchi.

Jeg har lige talt med Canyon i telefonen. Min nye cykel er forsinket - to mekanikere har været syge, så alt dernede er blevet forsinket. Først i uge 21 vil jeg få mit alu-vidunder. Til gengæld har jeg valgt at føje et Shimano Flightdeck til ordren, som et plaster på såret til mig selv.

Hmf. Håbede ellers, at Lady Tour kunne blive på min nye cykel, men sådan går det altså ikke.

Til gengæld vil jeg sige, at venligheden hos Canyon var i top, og den søde mand, jeg talte med, var heldigvis villig til at tale engelsk - for tysk er jeg ikke særlig godt hjemme i.

Jaja ... så kan man jo trøste sig med forventningens glæde... ;-)

At forholde sig kritisk

I går forfaldt jeg til en last, jeg har - jeg købte et eksemplar af damebladet Femina.

Det sker ikke hver uge, men ihvertfald en gang om måneden - så ryger der et Femina eller Alt for Damerne, eller hvad jeg nu har lyst til, i indkøbsvognen.

Det er ikke, fordi jeg forventer den store livsforandrende aha-oplevelse af disse blade. Men de "seriøse" artikler, som jeg læser i bladene, får mig dog af og til til at rynke panden.

Ugens Tema (med stort, naturligvis) i Femina er i denne uge "Sådan overvinder du chok".
Det består af interview med to personer, som har oplevet store chok, og to behandlere, som hævder at kunne behandle dette.
Og det er jo sådan set fint nok.

Det, der støder mit øje, er tilgangen til de behandlinger, som nævnes i artiklen. Der bliver slynget ord som SE-terapi, alexanderteknik,tankefeltterapi og Bodynamic. Når jeg læser nærmere, lyder det alt sammen meget alternativt - bl.a. går tankefeltterapi ud på at banke let med fingrene forskellige steder på kroppen.

Jeg afviser ikke, at nogen har følt sig hjulpet af denne terapi. Men jeg tvivler på, at det skyldes at nogen har banket på dem med en finger. Og jeg synes, det er dårlig journalistik, at Feminas skribenter forholder sig fuldstændig ukritisk til den type behandlinger, og overhovedet ikke er inde på dokumenteret effekt (og nej - én person med en sørgelig historie, som føler sig hjulpet er IKKE dokumentation - vi vil se videnskabelig dokumentation, vil vi!).

Du får ingen fornemmelse af, om dette er en velkonsolideret behandlingsform (f.eks. på niveau med kiropraktik) eller om det bare er endnu en aftenskoletrend. Jeg synes, det er skræmmende, at Femina promoverer behandlingsformer, som "kombinerer Østens viden om energibaner" (som mig bekendt aldrig er blevet videnskabeligt dokumenteret) "med psykologisk samtaleterapi" (hvordan er de terapeuter uddannet?? Er der her tale om endnu en alternativt interesseret dagplejer/frisør/kontorassistent, som har taget ½ år på aftenskole, med ret til at kalde sig "psykoterapeut" og fucke med sårbare personers sind?).

TOMLEN NED til Feminas måde at angribe den slags emner på! Vi, der forholder os kritisk, kan bare ikke bruge det til noget!

onsdag, maj 03, 2006

En søns tilbedelse - med begrænsninger

Kristian har for øjeblikket Tim Christensens "Right next to the right one" på hjernen, og synger den konstant, kun afbrudt af "Jeg ved, hvor der findes en have så skøn".

I aften lavede han egen tekst til, og skønsang følgende for mig "Åå-h mor, du er så skøn, jeg kunne altid kysse dig, pånæ-ær hvis - jeg stod lig' midt i klaaaaassen..." - på Tim C's melodi...

Svært ikke at grine sig halvflad... :-D

Motion er medicin

Bodil besluttede ved 14-tiden, at hun gerne vil til mini-rollespil i klubben.
Så hun tog afsted, og der stod jeg.

Jeg kunne naturligvis have nået på arbejde - i ca. en time - men det, mit bekymrede hoved trængte til, var noget helt andet.

Jeg tog derfor min gamle racer og futtede afsted i det superfine vejr. Og kan man være andet end glad, når man er afsted på årets første tur, hvor vejret er godt nok til korte rør og korte ærmer? Det gik i forrygende fart op til Vejle, for vinden var lige i ryggen! De første 20 km blev tilbagelagt med 30 i snit, men jeg vidste godt, at det ikke var fordi jeg var vågnet op i morges med Helles ben...

Hjemvejen gav rig mulighed for "vind på næsen", og snithastigheden blev lige under 25. Det blev til 50 dejlig km, hvor jeg fik set masser af anemoner og fik årets første "cykelshortsmærker" - den specielle (ikke særligt sexede) solbrændthed man får i cykeltøj...

Det var en god tur, selvom jeg glemte mit vand på trappen hjemme, og kom hjem tørstig nok til at "patte en død vandrotte".

Nu kommer Bodil snart hjem, og hendes mor er ladet op med ny energi :o)

Godtvejrsweekend

Det var en dejlig dag - i søndags.
Eller rettere, vejret gik hen og blev fint i løbet af eftermiddagen.

Min mor og jeg gik en tur - vi nød at vejret var dejligt, selvom det blæste, og at stranden er så tæt på. Her er min mor - nede ved det gamle færgeleje. Hun skælder helt sikkert ud over, at jeg poster et billede af hende - men jeg kan rigtig godt li' det her billede...

mor

Udsigten fra, hvor min mor står, er nogenlunde sådan her:

broen

Ser man i den modsatte retning, kan man se Middelfart - og den nye bro i lidt længere væk, bag Lyngs Odde.

Der var temmelig højvande, så vi valgte at gå ad Gl. Færgegårdsvej og ned forbi Højskolens område. Der er også smukt:

højskoleområde

En dejlig gåtur var det ...! Og bagefter lavede Bruno kaffe :o)

Forhindringer er der nok af

Jeg har været offline.

På flere måder, faktisk.

Her i weekenden har min mor været på besøg, så derfor har jeg ikke postet så meget. Hun kom søndag - vi skulle se Bodil lave skuespil inde i den Kreative Skole, og hun blev til tirsdag morgen.

Mandag mistede vi vores internetforbindelse. Jeg gjorde ikke noget ved det - tænkte, at de nok rodede med serverne, eller noget. Men da den ikke var der tirsdag eftermiddag, ringede jeg til TDC. Det viste sig, at de ved et uheld havde lukket min forbindelse ned!!

Nu er den kommet op igen - og jeg er oven i købet hjemme fra arbejde.

Årsagen til det er mindre rar. Bodil er hjemme, fordi hun har nogen problemer - bl.a. med mobning - i klassen. Hendes lærer og jeg er blevet enige om, at hun har brug for et par dage med ro og kærlig omsorg herhjemme, og så vil læreren snakke med klassen, til hun kommer tilbage. Der er meget i det, ud over det, som jeg ikke kan komme ind på her på bloggen. Men synd for pigen er det - så i dag skal vi ha' noget hyggetid.

Men mon ikke der kommer et par poster på i løbet af dagen alligevel. :-)